Hjemmesysler – sy og strikke

Jeg strikker om aftenen og syr gerne om dagen. Jeg har lavet en strikkegruppe og en gruppe for dem, der gerne syr. Jeg er ikke nogen ørn til nogen af delene, men nyder det alligevel. Og det er vel det, det kommer an på. Jeg har lagt nogle billeder i grupperne, men lægger dem også her i bloggen.

 

Nye duge

Der findes mange smukke stoffer, hvis man lige ønsker sig en ny dug. Her er et par, jeg har lavet til Frankrig.

Næste projekt

Jeg må vist til at være mere praktisk i de kommende sy projekter – jeg laver mad med et juleforklæde på. Det må jeg vist til at lave om på!! Så jeg må i sy bixen og købe stof og lidt kinesertråd… :0)

Klip en hæl og hug en tå…

Når jeg syr tøj af rester, må jeg bruge fantasien. Derfor er noget af mit tøj sat sammen på en lidt pudsig måde. Og det er faktisk sådan en udfordring, jeg synes er sjov.

Ikke mere stof! – Hvad nu?

Da jeg ikke havde mere stof liggende, måtte jeg gøre noget andet. Jeg syede trøjer og andet om, som jeg ikke brugte så tit. Oftest var det fordi, det var for stort eller blot en dum model. Denne her blev vist syet i start af Corona tiden.

Stofrester

I min kurv har i flere år ligget sort blødt stof. Det blev til hue / halstørklæde. Det blev vist syet i påsken :0)

Dragt af tøjrester

Jeg kan godt lide, at lade tilfældighederne råde. Her har jeg brugt de stofrester, jeg havde. Vidt forskellig kvalitet. Det blev til en dragt, som jeg glæder mig til at få i brug.